Moderne jazz

modern jazzEfter 2. Verdenskrig så man en stor udbredelse af traditionel jazzmusik, og det var også på dette tidspunkt, at det blev rigtig populært i Europa. Samtidig med skilte der sig sideløbende en gren ud, der bliver kaldet moderne jazz. Moderne jazz blev senere delt op i flere undergrupper, hvor de vigtigste kaldes bebop, cool-jazz, avantgarde-jazz, free jazz og fusions-jazz. Alle disse grupperinger inden for moderne jazz tog udgangspunkt i mindre ensembler; trio, kvartet og kvintet.

Inden for bebop var Charlie Parker og Dizzy Gillespie banebrydende. Hvad, der er specielt ved bebop, er, at melodien bliver spillet unisont. Når noget spilles unisont, betyder det, at man spiller enstemmigt og dermed i princippet spiller det samme flere mand. Derudover er blæserne meget i fokus ved bebop, og det går ofte ganske hurtigt.

Cool-jazz er mere kølig og rolig musik. Her er der fokus på ro og fordybelse i musikken, og det foregår går ofte i et langsomt tempo. Det er altså mere en slags stemningsmusik, og der er stor fokus på klangen i musikken.

Avantgarde-jazz var en meget radikal og revolutionerende form for musik, da det kom frem i 1960’erne af blandt andet Ornette Coleman og Albert Ayler. Det tager ikke nødvendigvis udgangspunkt i, hvad menneskets øre godt kan lide at høre på. Derimod bestemmes en række toner på forhånd, der bruges i musikken på forskellig vis. Free jazz er en sidegren til Avantgarde-jazz og er, som navnet antyder, meget frit. Her er man ikke bundet af tempo eller rytme. På den måde kan musikerne selv byde ind helt spontant, og det kan der være både fordele og ulemper ved.

Fusions-jazz opstod ved, at man lagde de traditionelle akustiske instrumenter til side og begyndte at bruge elektriske instrumenter. Det opstod i 1970’erne, og i centrum var improvisation under nogle meget lange opførelser, hvor der kun blev brugt én akkord.

Leave a Reply